Skip Ribbon Commands
Skip to main content




Skip Navigation LinksPath:
> Forside > Nyheder & Events > Presse > Nyheder

 Danske investeringer for 10 milliarder kroner i Tjekkiet

Kæmperne i dansk erhvervsliv investerer i Tjekkiet. Dette markeres med en ’TOP Investor Award’ tildeling på Den tjekkiske Ambassade i København den 20. juni.

 

Gennem årene har danske virksomheder investeret anselige beløb i Den Tjekkiske Republik. Investeringerne har vist sig at være velplacerede, ikke blot for investorerne, men også for Tjekkiet, som har både lokale og nationaløkonomiske fordele. Desuden styrker investeringerne båndene mellem Danmark og Tjekkiet og hjælper til at forbedre sammenhængen i det nye Europa.

 

For at understrege at Tjekkiet bakker op om disse investeringer, er tolv virksomheder  blevet nomineret til den såkaldte ’TOP Investor Award’.



De tolv virksomheder er blevet udvalgt gennem nøje konsultationer med fremstående medlemmer af dansk erhvervsliv, den tjekkiske investeringsfremmeorganisation CzechInvest, Dansk-Tjekkisk ErhvervsForum, og forskellige offentlige organer. De tolv selskaber eller koncerner er følgende, i alfabetisk orden:

Bang & Olufsen

Dansk Eternit Holding

DISA Holding


R Faerch Plast

Fibertex

KOMPAN

Lego

Maersk

Marius Pedersen

NKT Cables

Group

 


Rockwool

International

nb group

Investorerne er blevet valgt for “en bemærkelsesværdig indsats, uden nødvendigtvis at være de største eller de bedst kendte”. Ikke desto mindre har de udvalgte virksomheder alt i alt investeret et samlet beløb svarende til omkring 10 milliarder danske kroner. Men mange andre danske virksomheder har også investeret i Tjekkiet, skønt det ikke markeres ved denne lejlighed.

 

TOP Investor Award-ceremonien finder sted på Den Tjekkiske Ambassade i København den 20. juni 2007. Til stede vil være chefen for Danmarks Eksportråd, Ambassadør Anne Steffensen, samt Generaldirektør Milan Hovorka fra det tjekkiske Industri- og Handelsministerium, mens Den Tjekkiske Ambassadør Ivan Jančarek og Generaldirektør Roman Čermak fra CzechInvest overrækker diplomer til repræsentanterne for investororganisationerne.

 

Den kendte pianist Bohumila Jedličková vil spille stykker af Dvořak, Smetana, and Janaček.

Jørgen Bech Madsen holder Diplomet fra Tjekkiet