Skip Navigation LinksPath:
> Forside > Nyheder & Events > Presse > Nyheder

 Fibertex lancerer Compoflex afrivningstekstiler til kompositindustrien i USA 

Fibertex lancerer nu sine innovative slip-let overfladeprodukter i USA. ”Compoflex har vist sig meget anvendelig i vindmølle-, racerbil- og bådebyggerindustrien i Europa, og vi er sikre på, at dets unikke fordele også vil finde anvendelsesmuligheder i USA,” fortæller produktchef Morten Sørensen fra Fibertex.

Slipper let

Compoflex er et nyt, innovativt overfladeprodukt, som let slipper laminatet, uden at der er behov for overfladebehandling af produktet. Produktet slipper mere end fem gange lettere end almindelig peel ply, selv efter at glasfiber-delen er fuldt hærdet. ”Compoflex produceres uden brug af overfladebehandlinger, og produktets overflade og de resulterende glasfiber-dele er derfor 100 % rene,” forklarer Morten Sørensen og fortsætter: ”Det er lykkedes os at nedbringe afrivningstiderne betragteligt, og det, at Compoflex kan erstatte peel ply, release film og åndeklæde ved vakuumstøbning, gør, at vi kan reducere håndteringstiden betydeligt.”

Erstat tre produkter med et

Compoflex serien indeholder produkter der er udviklet specielt til næsten alle varianter af vakuumstøbning, infusion og spoling, og kan erstatte op til tre produkter med ét. ”Vi tror, at dette nye produkt har et meget stort potentiale i USA, og vi er sikre på, at det vil finde anvendelse på mange glasfiber-fabrikker, uanset hvilken produktionsmetode der anvendes,” siger Raymond Miller fra salgsafdelingen i Northern Fiberglass og fortsætter: ”Produktets afrivningsegenskaber er utrolige, og det gør bare glasfiber produktionsprocessen så meget lettere.”

Læs mere om Compoflex på Compoflex.fibertex.com.



Any queries should be directed to
Jan Falden, Sales Manager, on tel. +45 96 35 35 35
Morten Gantriis Sørensen, Product Manager, on tel. +45 96 35 35 35.

Compoflex peel material