Skip Navigation LinksPath:
> Forside > Om Fibertex > Kvalitet og Miljø > Miljøpolitik

Miljø- og energipolitik

Fibertex’ politik er at udvikle, fremstille og levere produkter af høj kvalitet, og fremstå som en pålidelig og ansvarlig leverandør. På denne baggrund har Fibertex udarbejdet følgende miljø- og energipolitik, som er gældende for alle produkter, processer og aktiviteter, der påvirker væsentlige miljøforhold og energiforbrug. Politikken implementeres på alle niveauer i organisationen.

Med indførelse af miljø- og energiledelse i henhold til ISO 14 001 samt DS 2403 vil vi

 


Løbende forbedringer
F
ølge de eksterne og interne miljøpåvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter. Vores indsats på miljø- og energiområdet skal resultere i løbende reduktion og forebyggelse af sådanne påvirkninger. Der udarbejdes hvert år en oversigt, hvor der opstilles konkrete mål for hvilke miljøpåvirkninger og energiforbrug, der søges reduceret. Ansvar og kompetence i den forbindelse skal være kendt af alle medarbejdere. 
Indenfor økonomisk forsvarlige rammer og hvor det er teknisk muligt minimere belastningen af miljøet og forbrug af råmaterialer samt mængden af affald  overalt på virksomheden. Dette skal ske ved udvikling af nye produkter og processer samt ved indførelse af ny teknologi og ændringer i produktionsudstyr og eksisterende processer og arbejdsgange. Ligeledes skal energiforbruget effektiviseres, hvor det er økonomisk forsvarligt og teknisk muligt. Dette skal realiseres gennem energirigtig indkøb, projektering og vedligehold.

Myndigheder
S
om minimum at overholde relevant lovgivning og relevante myndighedskrav på miljø- og energiområdet.

Uddannelse
Gennem uddannelse og information involvere og motivere medarbejderne aktivt, så alle føler en høj grad af ansvarsbevidsthed og engagement og handler i overensstemmelse med miljø- og energipolitikken og de fastsatte mål.

Leverandører
L
ade vores potentielle og eksisterende leverandørers og underleverandørers evne og vilje til at indgå i et åbent og tæt samarbejde om miljørigtige løsninger, indgå som et væsentligt kriterium ved udvælgelsen af disse.

Kunder
R
ådgive kunder om væsentlige miljømæssige aspekter i forbindelse med brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter. Motivere kunderne til at efterspørge og forbruge produkter, der ud fra almen anerkendt vurdering, er de mindst miljøbelastende.

Kommunikation
K
ommunikere åbent med myndigheder, kunder, medarbejdere og andre interessegrupper, som ønsker at kende de miljøpåvirkninger, virksomhedens aktiviteter medfører jfr. virksomhedens Grønne Regnskab.
Gør vores miljø- og energipolitik offentlig tilgængelig og synlig internt på Fibertex.

Krav til DS 2403 er kun gældende for Fibertex Danmark.